To år inde i AHEAD-projektet er der bevidst mangel på strøm på testanlægget
AHEAD er et forskningsprojekt under Horizon Europe, der tager fat på et konkret problem: at få millioner flere elbiler ud på de europæiske veje uden at overbelaste de distributionsnet, de oplades fra. Projektet nåede sin halvvejsmærke i juni. Her kan du se, hvor langt det er kommet, og hvad amina har bidraget med.
To år er gået, to år tilbage
I juni mødtes partnerne i AHEAD-projektet i Funchal til den tredje generalforsamling, hvilket markerede præcis halvvejs i projektets fireårige løbetid. Der skete ikke noget dramatisk. De fremlagde statusrapporter for arbejdspakkerne, viceborgmesteren i Funchal holdt en kort tale om byens elektrificeringsplaner, og gruppen tog ud for at se de ladestandere, som AHEAD havde været med til at installere i byens centrum. Og sådan ser et forskningsprojekt stort set ud, når det forløber efter planen.
En kort opsummering til alle, der gik glip af starten. AHEAD står for »AI-informed Holistic Electric Vehicles Integration Approaches for Distribution Grids« og er et Horizon Europe-projekt, der koordineres af Politecnico di Milano. Projektet gennemføres i henhold til en tilskudsaftale fra juni 2024 til maj 2028 med en samlet budgetramme på 12,8 millioner euro. Konsortiet består af 21 partnere fra ni europæiske lande samt fem associerede partnere: universiteter, distributionsnetoperatører, hurtigopladningsproducenten Kempower, opladningssoftwarevirksomheden Spirii og en producent af hjemmeladestationer. Den sidste er os.
Testanlægget, hvor strømforsyningen bevidst er begrænset
Det nordiske demonstrationsanlæg ligger på DTU’s Risø-campus uden for Roskilde, og dets mest karakteristiske træk er en bevidst underkapacitet. Anlægget rummer vekselstrømsladere fra flere producenter med en samlet nominel kapacitet på 132 kW, der forsynes via en nettilslutning på 43 kW. Der er desuden et 30 kW solcelle solar anlæg og en 22 kW vindmølle på stedet. Der er tre gange flere opladere end tilslutningskapacitet, og opgaven består i at få det til at fungere gennem dynamisk belastningsudligning og koordineret styring på tværs af mærker, der aldrig er designet til at samarbejde med hinanden.
Det er netop den sidste del, der interesserer os. Det er let at hævde, at der er interoperabilitet på et datablade, men betydeligt sværere at bevise det, når man sammenligner med en andens hardware på den samme begrænsede strømforsyning.
Et andet nordisk anlæg er ved at blive opført ved et vejkryds på landet i Roskilde Kommune, under samme grænse på 43 kW og med betydeligt større ambitioner. Et batterianlæg på ca. 150 kW og 325 kWh samt 20 kWp solceller ( solar) skal levere 150 kW hurtigopladning fra en tilslutning, der ellers ikke ville kunne support det. Kempower overvåger dette anlæg via Chargeye, mens vedligeholdelsen varetages i samarbejde med DTU.
Hvad vi laver der
Amina leverer ladestationer til installation på danske lokationer med henblik på at teste funktioner, der endnu ikke er taget i brug i den almindelige kommercielle drift. Ole Martin Dahl, vores driftsdirektør, leder arbejdet fra vores side.
Vores betingelse for den tid, vi bruger på projektet, har været den samme lige fra starten: Projektet skal se ud over det rent tekniske og fokusere på den kommercielle værdi samt på forretningsmodeller, der kan support en større andel af elbiler i lande med svagere elnet end Norges. Denne præcisering er vigtig. Mange forskningsprojekter resulterer i fremragende videnskabelige artikler, men intet, som en netoperatør rent faktisk kan købe.
Grunden til, at vi er her i lokalet, er et telefonopkald, der tog en usædvanlig drejning. Vi havde i årevis fulgt DTU’s forskning inden for elektrisk mobilitet, tog i 2024 kontakt med en konkret teknisk idé og blev inviteret ind i konsortiet som den eneste deltager, der producerer hjemmeladestationer. Vi fik den norske elbilforening og Lyse med om bord for at udnytte deres erfaringer fra det norske marked. Innovasjon Norge bevilgede samme år 14,5 millioner kroner til netop dette arbejde gennem sin miljøteknologiordning – til ladestandere, der er bygget til at kommunikere med elnettet og fungere som reservekapacitet ved strømafbrydelser.
Ved at fungere som en ressource i stedet for en flaskehals kan ladestationer bidrage til at øge effektiviteten i det eksisterende elnet.Fredrik Lima, administrerende direktør og medstifter af amina
Den tovejs-tråd
Set fra vores synspunkt var den mest betydningsfulde udvikling i det forløbne år, at AHEAD i juni 2025 blev medlem af V2X-klyngen. Klyngen samler otte »Horizon Europe«-projekter, der arbejder med V2X-teknologi (Vehicle-to-Everything), og repræsenterer en EU-investering på over 80 millioner euro samt demonstrationsanlæg i 20 europæiske lande.
I november afholdt organisationen en session på V2G Leaders Europe om de praktiske hindringer for tovejsopladning, hvor AHEAD var repræsenteret af Lisa Calearo. De hindringer, som talerne nævnte, var af den mere jordnære slags: kompatibilitet mellem bilproducenter, interoperabilitet og standardisering, datakvalitet og privatlivsbeskyttelse, cybersikkerhed samt det vanskelige spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan opstille en forretningsmodel på nuværende tidspunkt. Det er værd at læse, hvis du har fået at vide, at V2G er et løst problem.
Hvor står tovejsopladning i dag?
Hvad de næste to år bør føre til
Det resultat, alle venter på, er simuleringsværktøjet: en model, der forudsiger, hvor ladestationerne bør placeres, ved hjælp af et lag, der viser, hvor folk har brug for dem, og et andet, der viser, hvor elnettet kan forsyne dem. De intelligente opladningsalgoritmer, der er bygget ovenpå, testes på syv demonstrationssteder i Danmark, Italien, Slovenien og Portugal – på personbiler og tunge køretøjer – samt i Funchals havn på elektriske og hybridbåde. Der er også et cybersikkerhedselement, hvor der simuleres angreb på ladestationer for at finde ud af, hvordan de bedst kan beskyttes.
Intet af dette har endnu ført til offentliggjorte resultater, som vi vil gentage. Forsøgsstedet i Risø er i gang, forsøgsstedet på landet er ved at blive etableret, og projektets nyhedsbrev udkommer snart. Når der er data, der er værd at skrive om, vil vi skrive om det her.
Relateret
